Vedtægter for Drigstrup Gymnastikforening
§ 1.
Foreningens navn er Drigstrup Gymnastikforening. Foreningen er hjemhørende i Drigstrup - i Kerteminde kommune.
§ 2.
Foreningens formål er at medvirke til styrkelse og fremme af folkesundheden gennem tilbud om gymnastik og andre idrætsaktiviteter.
§ 3.
Alle kan blive medlem. Aktive medlemmer er bestyrelsen, instruktører og alle som betaler kontingent.
Som støttemedlemmer optages alle, som ønsker at støtte foreningen eller dens formål.
Støttemedlemmer optages for et år ad gangen.
§ 4.
Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der modarbejder foreningen eller dens formål.
Udelukkede medlemmer kan få deres sag behandlet på førstkommende generalforsamling.
§ 5.
Bestyrelsen fastsætter kontingentet for hvert regnskabsår, som er 15/4 - 14/4. Bestyrelsen og instruktørerne er kontingentfrie.
Foreningens drift finansieres fortrinsvis ved kontingentindbetalinger fra medlemmer.
Desuden ansøger foreningen årligt om midler fra "Kertemindeordningen" samt fondsmidler. Ved særlige tiltag kan øvrige organisationer, eksempelvis DGI, søges om bidrag.
§ 6.
Bestyrelsen består af formand, kasserer og 5 bestyrelsesmedlemmer, alle valgt af generalforsamlingen for en toårig periode.
I lige år vælges 4, i ulige år 3.
Udover bestyrelsen vælger generalforsamlingen for en toårig periode to revisorer (skiftevis afgang), for en etårs periode vælges 2 suppleanter for bestyrelsen og 1 revisorsuppleant.
Bestyrelsen vælger formand, kasserer, sekretær og udvalgsformand for gymnastik.
Kassereren fører kassebog over foreningens indtægter og udgifter, samt medlemsliste.
Sekretæren fører foreningens protokol.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg eller overdrage enkelte medlemmer særlige arbejdsopgaver indenfor foreningen.
Foreningens tegningsret varetages af kasserer og formand.
Ved foreningens eventuelle ophør tilfalder foreningens aktiver andre foreninger - som udfører frivilligt arbejde for børn, unge og voksne - i lokalsamfundet.
Interesserede foreninger skal fremsende en ansøgning indeholdende vedtægter og redegørelse for planlagt anvendelse af midler. En sådan ansøgning ska være formanden for Drigstrup Gymnastikforening i hænde 8 dage før en afsluttende generalforsamling. Bestyrelsen kan indstille ansøgere, generalforsamlingen vælger hvilke ansøgninger, som kan imødekommes.
§ 7.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes om foråret efter regnskabsårets afslutning.
Der indvarsles senest 14 dage før generalforsamlingen ved meddelelse til medlemmerne og ved opslag.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det mødte antal medlemmer. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Der skal være skriftlig afstemning, når blot eet medlem ønsker dette.
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
Dagsordenen er mindst:
§ 8.
Stemmeberettigede er alle medlemmer, der er fyldt 14 år. Valgbare er medlemmer, der er fyldt 16 år.
§ 9.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt et flertal i bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer stiller skriftligt motiveret krav om det.
Den indvarsles og afholdes efter samme fremgangsmåde som ordinær generalforsamling, dog senest en måned efter at anmodningen er modtaget af formanden.
§10.
Foreningen kan kun opløses såfremt 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte og på generalforsamlinger med 14 dages mellemrum stemmer for det.
Mulige aktiver fordeles efter generalforsamlingens beslutning.
§ 11.
Ændringer af vedtægterne kan varetages på enhver ordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt rettidigt og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for det.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 5. maj 2003.
Ændringer i §6 vedtaget på generalforsamlingen den 14. maj 2024.