Drigstrup_logo 

Husk at sætte kryds i kalenderen d. 8. december kl. 15, hvor vi holder Gammaeldags Juletræsfest i
Drigstrup Sognegaard                  
                                             

 

 

                      
                 


                                         

 

 

 

 

TurboMix
- for piger og drenge 0.- 2. klasse

Onsdag kl. 16.45-18.15 (start uge 36)
Hallen ved Kerteminde Efterskole

Velkommen til TurboMix - et nyt hold for friske piger og seje drenge.

Har du lyst til gymnastik, leg og masser af spring, så er dette hold lige noget for dig! Vi skal lege, få pulsen op, styrke vores muskler, koordination og spændstighed. Og vi skal springe og øve alt lige fra vejrmøller og håndstand til flik flak og salto i trampolinen.

Der vil også indgå grundspring fra Parkour. Derudover skal vi lave akrobatik og seje moves til god musik - alt sammen imens vi har det sjovt.

Vi tager hensyn til børnenes forskelligheder og udgangspunkt, og træningen vil derfor indeholde mange forskellige aktiviteter og springbaner - så alle gymnaster udfordres på deres niveau.

Vi ser frem til en sæson med sjov og masser af grin. Så tag din kammerat eller veninde under armen og kom med!

Der kan blive en ekstrabetaling på max. 150 kr. til håndredskab og opvisningsdragt.

Vi glæder os til nogle gymnastikglade timer med dig og dine venner.

Susanne, Karina, Hans-Henrik, Morten, Rikke, Julie, Freya, Sophie, Anna & Nikoline

Pris kr. 500,- for hele sæsonen (heraf går kr. 100,- til køb af opvisningstøj)