Drigstrup_logo 

                                                               


                                           I menuen nedenfor ses holdene i den kommende sæson
                                                                   - vi glæder os til at se dig
                                                                       Rigtig god sommer!
                 


                                         

 

 

 

 

Krudtugler
- for piger og drenge 4-6 år

Tirsdag kl. 17.00-18.00 (start uge 36) 
Hallen ved Kerteminde Efterskole

 

Er du dreng eller pige og 4-6 år gammel?
Har du fuld gang i arme og ben og elsker at klatre, hoppe, løbe og lege?
Så vil vi byde dig velkommen til Krudtugle gymnastik i Drigstrup.

Vi kan tilbyde en time hvor vi brænder krudt af på en stor forhindringsbane, ved lege og ved gymnastik til musik.

Vi træner grundmotoriske færdigheder som kryb, kravl, hop, hink, dreje, balance osv. Vi træner børnene på det niveau de er, men vil gennem året øge niveauet, så de gennem leg kan lave kolbøtter, få et rigtigt afsæt i trampolin, landing efter spring samt rotationer. Vi vil arbejde hen imod en opvisning i marts, som plejer at være sjov og hyggelig.

Er du klar til at vinke farvel til mor og far for en kort stund, så kom og vær med for fuld musik!!!

Bemærk at holdet er uden forældre. De første par gange må forældre gerne være med, men herefter skal barnet kunne være med alene. Hvis barnet vil have en mor eller far med, anbefaler vi Familieholdet.

Vi glæder os til at se jer Karina, Maira, Mette, Lærke, Caroline & Charlotte

Pris kr. 450,- for hele sæsonen (heraf går kr. 100 til køb af opvisningstøj).